GUIDE | GAVEKORT TIL KUNST
I denne guide vil jeg forsøge at forklare og give svar på hvordan det fungerer, når man giver et af mine personlige gavekort til kunst i gave.
Du kan se hvordan det ser ud, læse om betaling, hvilke produkter man kan købe gavekort til, f.eks. maleri og illustrationer, samt om fordele ved at give et gavekort fremfor et allerede produceret værk. Har du yderligere spørgsmål skal du være velkommen til at ringe til mig.
SÅDAN FOREGÅR DET NÅR DU KØBER GAVEKORT TIL ET KUNSTVÆRK
Kontakt mig og lav en aftale
Alle kunstprojekter er forskellige. Ring derfor til mig med dit projekt og vi laver en aftale om hvad gavekortet er til, f.eks. maleri eller illustration, og hvor meget du eller i som gruppe sætter ind på kortet.
Vi laver en aftale, og du modtager et bevis på dit køb og din betaling.
Jeg sender gavekortet
Jeg laver et specifikt gavekort til det produkt du giver gavekort til. Giver du gavekort til et portrætmaleri, modtager du derfor et gavekort med et portrætbillede på osv.
Du kan modtage det som fil og selv printe det, eller jeg kan printe det for dig og sende det. Vi finder en løsning. Jeg kan også komme gavekortet i ramme for dig og pakke det ind.
Du giver gavekortet som gave
Simpelt - du giver dit kunst gavekort i gave til modtageren. Jeg vil anbefale du giver et indrammet gavekort - det tager sig rigtig pænt ud og man kan beholde det efterfølgende som minde.
På gavekortet har jeg tilføjet en QR kode, så modtageren kan se min kunst og de forskellige stilarter.
Jeg laver kunstværket
Modtageren tager kontakt til mig efter at have fået gavekortet - og så går den egentlige kreative proces mellem modtageren og mig igang.
Det er en god og spændende proces at være med til at ønske og medskabe et kunstværk - kun lavet til én selv.
ANDET INFO OM KUNST GAVEKORT
Betaling, garanti og udløb
Vi aftaler hvor mange penge du vil give i gave på kortet. Du modtager gavekortet og bedes lægge 1.000 kr. (inkl. moms) som forskud på dit beløb - det der hedder et booking beløb. Resten betaler du først når gave modtageren har fået lavet sit kunstværk.
Som garanti for dit gavekort køb, modtager du et skriv hvori der står hvor meget du betaler, hvor meget modtageren evt. selv betaler, hvad gavekortet er til og købsdato.
I forhold til udløb af gavekortet - modtageren har 1 år til at kontakte mig og få lavet sit kunstværk i. Jeg forbeholder mig retten til at sige nej til at lave arbejdet, hvis jeg ikke bliver kontaktet indenfor et år efter gavekortet er givet. Man mister sit bookingbeløb hvis jeg ikke bliver kontaktet indenfor 1 år. Dog plejer jeg at lave det alligevel.
Eksempel | Gavekort betaling
Som en helt særlig fødselsdagsgave bestiller en kvinde en unik håndtegnet plakat i størrelse A2 til sin mand.
• Hun ønsker at give for 3.000 kr. i gavekortsbeløb. Hun indbetaler 1.000 kr. som opstart (bookingbeløb), modtager gavekortet, og en skriftlig garanti herpå, og giver det i fødselsdagsgave.
• Hendes mand kontakter mig efterfølgende, og jeg tegner plakaten udfra det motiv og i den stil han ønsker sig.
• Kunstprojektet bliver i alt 5.500 kr. (inkl. moms), og hun betaler sine resterende 2.000 kr. og hendes mand betaler 2.500 kr. når værket er færdigt.
Sådan kører de fleste gavekorts projekter - og gave modtageren oplever man får et betydeligt tilskud til et stykke unikt kunst, man kan have for altid.
Fordele ved at give et kunst gavekort fremfor endeligt værk
Umiddelbart er der mange der tænker, hvis de vil give original kunst som gave, at man skal give et færdigt værk. Det kan man jo også sagtens - men faktisk er det min erfaring at giver man et kunst gavekort i stedet for - er det ret spændende at få for gave modtageren. For det første har man noget at glæde sig til. Det er en fed og spændende fornemmelse at gå at glæde sig til ens maleri eller illustration bliver lavet færdig. Jeg kan til tider sende lidt billeder af processen og det gør også noget for oplevelsen.
Derudover samarbejder man jo med mig, kunstneren, på den måde at man kommer med ønsker til sit kunstværk. Jeg lytter og man kan beskrive f.eks. sin idé til et maleri motiv og komme med farveønsker.
Derudover tegner jeg en skitse, som gavemodtageren skal godkende inden jeg laver det endelige kunstværk. På den måde får man sit eget præg og egne ønsker med i værket.
Derfor - giver man et gavekort til at få lavet et stykke personlig kunst - er gavemodtageren noget mere med på kunstværkets skabelses rejse.
HVAD MAN KAN KØBE GAVEKORT TIL
Gavekort til maleri
Gavekortet kan bruges som et tilskud til eller helt dække et originalt malet maleri. Mine malerier kan laves i den størrelse man ønsker, og man kan naturligvis komme med idé til motiv og farver. Samtidig rådgiver jeg undervejs, da jeg jo ved hvilke farve kombinationer og billed kompositioner, der virker sammen.
Illustration i gave
En populær gaveidé er også at få lavet en original, håndlavet illustration. Man kan vælge imellem rigtigt mange stilarter, mellem sort/ hvid og farver og samtidig vælge størrelse på illustrationen. Man kan få tegnet original kunst helt op i stor plakatstørrelse. Som regel er en illustration en lidt mindre udgift end et maleri, og kan ofte dækkes af et kunst gavekort - især hvis man slår sig sammen, hvilke mange gør.
Familie våbenskjold
Familie våbenskjold er ligeledes en meget populær gaveidé - og hér giver et gavekort måske ligefrem ekstra meget mening. Et våbenskjold viser en families værdier, så hér vil gavemodtageren som regel rigtigt gerne være med i processen, da denne jo selvfølgelig gerne vil have indflydelse på værdierne og symbolerne på skjoldet. Derudover er det faktisk en rigtigt sjov skabelses proces, fordi våbenskjold kunstens traditioner bare er interessante at dykke ned i.
Vægmaleri som gave
Et vægmaleri er en meget speciel og unik gave at give. Men prismæssigt er der faktisk ikke den helt store forskel, i forhold til et maleri på lærred, da det er hurtigt at arbejde stort. Så jeg synes at hvis man vil give et kunst gavekort til et maleri, skal man lige give det en tanke om man måske skulle få lavet et vægmaleri i stedet. Stor kunst virker bare meget imponerende.
OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL TIL KUNST GAVEKORT
Hvor meget skal jeg give?
Du bestemmer selv hvor mange penge gavekortet skal være på.
Du kan lægge det på et bestemt beløb, og så betaler gavemodtageren resten eller du kan vælge at betale det hele, f.eks. du vælger at betale for al arbejde ved en original, håndtegnet illustration.
Et tip - i kan jo sagtens være flere om at komme penge på et gavekort. Det sker tit ved bl.a. runde fødselsdage og bryllupper.
Kan man få gavekortet i ramme?
Som udgangspunkt modtager du gavekortet på en fil, som du selv printer. Jeg anbefaler at sætte det i ramme for det ser bare rigtigt godt ud når man giver gaven.
Har du ikke tid til selv at gøre det kan jeg ordne det for dig og sende det til dig.
Til et gavekort med sort baggrund anbefaler jeg en ramme i naturtræ, eller i en mørkebrun træsort. Jeg synes det er pænt i A5 størrelse.
Hvordan modtager man gavekortet?
Jeg designer et gavekort der passer til det du vil give, f.eks. illustration, maleri eller våbenskjold. Dernæst modtager du en billedfil som du kan printe ud, og så kan du give det.
Alternativt kan jeg printe det for dig og sende det til dig. Jeg kan også komme det i ramme hvis du ønsker.
Hvornår får gavemodtageren sin kunst gave?
Efter du har givet gavekortet og gavemodtagerens arrangement er slut, kan vedkommende kontakte mig. Så laver vi en aftale derfra, og gavemodtageren får en dato for udførelse af værket.
Skal jeg give gavekort eller færdigt værk?
Det kommer nok lidt an på hvad du vil, og hvor godt du kender den der skal modtage kunst gaven.
Jeg vil vejlede på den måde, at kender du vedkommende rigtigt godt og du har en klar og tydelig idé - så få lavet et færdigt værk at give.
Hvis du tænker modtageren er sådan en person, der helst selv vil have medindflydelse på værket - så giv et gavekort. Mange som modtager kunst i gave nyder virkelig også processen omkring at være med til at vælge og spændingen ved at vente på at få det lavet.
Har gavekortet en udløbsdato?
Gavekort modtageren har et år til at kontakte mig, efter at have modtaget gavekortet, for at få lavet sin bestilling. Er der gået længere tid end et år før vedkommende kontakter mig, forbeholder jeg mig retten til ikke at lave arbejdet. Du skal så selvfølgelig heller ikke betale for det, man betaler kun et mindre bookingbeløb på 1.000 kr., som man så ikke får retur.
Eksempel - giver du et kunstgavekort på 4.000 kr., betaler du et booking beløb med det samme på 1.000 kr. når du modtager gavekortet. De sidste 3.000 kr. skal derfor ikke betales, hvis gave modtageren ikke kontakter mig.
Jeg laver dog som regel værket alligevel.
KØB KUNST GAVEKORT | SPØRGSMÅL TIL GAVEKORTET
Er du nysgerrig på at købe et kunst gavekort, vil du høre nærmere om det eller har du en helt tredje idé - så ring lige til mig og så hjælper jeg med det.
LÆS MERE OM KUNST I GAVE
Klik herunder og se eksempler på hvordan folk har brugt et kunst gavekort og hvilke kunstgaver der er kommet ud af det. Du kan også se alle de forkellige typer kunst jeg laver, og dermed se om der er noget for én, du har lyst til at give en speciel gave.

