Vægudsmykning og graffiti kunst til privte hjem af professionel kunstner - her er det en væg der er malet
Privat bestilling kunst malet på væg med graffiti

GRAFFITIKUNST OG VÆGMALERI TIL PRIVATE

Hér kan du se den graffitikunst og de vægmalerier jeg har lavet til private hjem. Alle eksemplerne er bestillingsarbejde, så der er mange forskellige stilarter og til flere forskellige vægge og værelser i hjemmet. Her er vægmaleri til børneværelset, stuen, carporten, hus gavlen osv.

Læs kort om de forskellige vægmaleri projekter og læs om gode råd i forbindelse med at bestille et vægmaleri til huset, især hvis det laves med graffiti maling. Læs om hvad du selv kan gøre og hvilke anbefalinger jeg giver som professionel kunstner.


CASES | EKSEMPLER PÅ VÆGMALERIER TIL STUEN, BØRNEVÆRELSET, GARAGEN OG TRAPPEOPGANGEN

Se fotos fra og læs kort om de forskellige kunstprojekter og idéerne bag udsmykningerne.


Graffiti vægmaleri portræt til drenge værelse
Graffiti kunstner Jakob i arbejder for og maler hos private
Vægmaleri til børneværelse af Derrick Rose fra Chicago Bulls

VÆGMALERI TIL BØRNEVÆRELSE | KONFIRMATIONSGAVE TIL TRISTAN


Kunde: Privat kunde | Type: Graffiti vægmaleri til børneværelse | Lokation: Brøndby, Storkøbenhavn | Formål: Mindre graffiti workshop og konfirmationsgave fra forældre | Stil: Realisme | Motiv: Basketspilleren Derrick Rose og Chicago Bulls | Teknik: Spraymaling og stencil

Tristan er vild med basketball og i særdeleshed Chicago Bulls, hvor hans yndlingsspiller er Derrick Rose. Derfor overraskede hans forældre ham med et vægmaleri i gave med billede af netop det. Jeg lavede først en mindre graffiti workshop for hans venner og ham på selve konfirmationsdagen, og dernæst malede jeg det store Derrick Rose portræt, der skabte et rigtigt fedt teenage værelse.


Graffiti kunst til garage lavet af kunstner Jakob i
Graffiti maleri af bil på væggen af en garage
Vægmaleri lavet med graffiti til garage af sportsvogn

VÆGMALERI TIL GARAGE | PORSCHE MALERI


Kunde: Privat | Type: Graffiti vægmaleri til garage | Lokation: Varde, Jylland | Formål: Udsmykning af 'man cave' garage | Stil: Realisme | Motiv: Porsche sportsvogn | Teknik: Spraymaling og pensel

Idéen var at skabe og give René den bedste 'mancave'. Derfor malede jeg denne Porsche på væggen i hans opvarmede garage, som senere blev suppleret med et sofa sæt og fladskærm til når vennerne kom forbi. Maleriet dækkede hele den ene væg og efterfølgende kom der lysspots på fra loftet, så det stod endu mere frem.


Graffiti maleri af løve malet på gavl af sommerhus
Graffiti vægmaleri af løve

GRAFFITI GAVL MALERI | LØVE GAVL MALERI TIL SOMMERHUS


Kunde: Privat | Type: Graffiti gavlmaleri på sommerhus | Lokation: Jægerspris, Sjælland | Formål: Graffiti udsmykning af gavl | Stil: Realisme | Motiv: Brølende løve hoved | Teknik: Spraymaling

To søde mennesker ønskede sig et maleri af denne vilde løve til deres sommerhus kaldet 'Løvens hule'. Jeg malede den direkte på gavlen af sommerhuset, og hér mange år efter står maleriet stadig ligeså pænt. Jeg malede løven i farver der i forvejen passede og stod godt til den røde, klassiske sommerhus træfarve. En mindre privat bestillings opgave.


GRAFFITI MALERI TIL BØRNEVÆRELSE | OVERRASKELSE TIL ADAM


Kunde: Privat | Type: Vægmaleri til børneværelse | Lokation: Sorø, Sjælland | Formål: At give sønnen en gave | Stil: Graffiti bogstaver | Motiv: Navn på væggen | Teknik: Spraymaling

En mor ville gerne overraske sin søn, som fik sig noget af en gave, da han kom hjem fra skole. Jeg malede hans navn med graffiti bogstaver på hans børneværelse, og således passede det med at når han spiller computer, kan man se hans navn på væggen bag hans hoved via web kameraet. Jeg tegnede en skitse først på baggrund af hvad hans mor sagde han godt kunne lide, så hun kunne se hvad graffiti maleriet ville forestille, inden jeg malede det op på væggen i værelset.


Stort vægmaleri lavet på privat bestilling til hus mur som forestiller en cowboy i Borup
Graffiti maleri lavet i tegneseriestil til gavl i privat hjem
Close-up billede af en cowboy der kommer ridende malet med graffiti
Graffiti maleri til garageport med motiv af Lamborghini

GAVL MALERI TIL HUS | CARTOONY MALERI I BORUP


Kunde: Privat | Type: Gavlmaleri til murstensbygning | Lokation: Borup, Sjælland | Formål: Udsmykning af gade og skabe miljø | Stil: Cartoony | Motiv: Cowboy i Borup landskab | Teknik: Spraymaling

Claus fra Borup havde en tilbygning til sit hus, med dertilhørende garage, som han ønskede at gøre mere spændende. Da han er stor Lucky Luke fan, tog vi inspiration fra tegneserien, og jeg lavede et vægmaleri med motiv fra den ikoniske tegning, der er bag på alle tegneserierne med Lucky Luke, nemlig comboy figuren der rider mod solnedgangen. Jeg tegnede og designede først min egen cowboy, og på vægmaleriet på husgavlen rider han nu mod solnedgangen i Borup. Han ankommer til byen, som er kendetegnet ved biografen, som er malet på væggen. Et meget stort bestillings vægmaleri, da muren faktisk er over 4 meter høj. Dernæst malede jeg også et motiv med en Lamborghini sportsvogn på selve carporten.


Graffiti kunst af med motiv af drage malet af kunstner Jakob i
Graffiti maleri af drage malet på væg på Amager i København
Vægmaleri lavet med graffiti på børneværelse

VÆGMALERI TIL BØRNEVÆRELSE | FANTASY DRAGE


Kunde: Privat | Type: Graffiti vægmaleri til børneværelse | Lokation: Amager, København | Formål: Udsmykning af børneværelse | Stil: Realisme | Motiv: Fantasy drage | Teknik: Spraymaling

Som udsmykning af børneværelse lavede jeg dette graffiti vægmaleri med billede af en stor drage. Det ønskede hjemmets dreng sig, og hans far synes det ville være en rigtig fin gave til ham, da han elskede fantasy, og drager i særdeleshed. Da maleriet er lavet i et børneværelse i en lejlighed på Amager, malede jeg Amagers horisont i baggrunden, og dermed fik vi tilføjet en historie om en stor fantasy nat-drage der våger over sønnen, værelset og byen om natten. En spændende vægmaleri opgave, hvor billede udsmykningen også fik en større fortælling.



“Vi er så glade for vores kunstværk - der kommer stadig anerkendelse fra folk der kommer forbi!”


- Claus Larsen, privat kunde, Borup





VÆGMALERI TIL HJEMMET | SÅDAN FOREGÅR DET

Indledende snak

Du har en idé til et vægmaleri - vi starter med at snakke om den. Vi ringer sammen eller jeg kommer forbi - det finder vi ud af.

Jeg lytter til hvad du forestiller dig, og så kan jeg se væggene og komme med forslag og muligheder - så det endelige billede bliver så godt som muligt.

Efterfølgende udregner jeg et tilbud på din opgave, og så kan se om du har lyst eller ej til at gå videre.

Kontrakt og skitse

Vil du gerne have lavet væg udsmykningen, så laver jeg en arbejdskontrakt til dig. Den sikrer at prisen holder og tingene bliver lavet.

Dernæst tegner jeg en skitsetegning med idé til motiv. Du kan derefter komme med feedback og her kan jeg også lave rettelser.

Når du har godkendt skitsen er jeg klar til at male.

Vægmaleriet laves

Vi aftaler en dato for hvornår arbejdet skal laves - og hér kommer jeg og udfører det.

Mange mennesker kan godt lide at følge med i hvordan et kunstværk bliver til, og det får du chancen for hér.

Til sidst er jeg færdig, og du og din familie kan nyde vægmaleriet i mange, mange årtier frem.

KUNST TIL PRIVATE HJEM | OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvor arbejder du?

Jeg maler for private i hele Danmark.

Kan man male indendørs med graffiti?

Ja, den spraymaling jeg bruger kan man godt male indendørs med. Man skal bare sørge for god udluftning.

Sørg for udluftning et par timer efter sidste streg er sat, så er der ingen problemer i det.

Er spraymalingen giftig?

Kort sagt, nej. Malingen jeg bruger er ikke giftig i sig selv, men der er lidt opløsningsmiddel i den aerosol, der sørger for at sprøjte malingen ud af dåserne.

Lige når det sprøjtes på bruger jeg maske, men når malingen er tør er det bare akrylmaling. Og det er ikke giftigt, hverken ude- eller indenfor.

Hvad koster et vægmaleri?

Det er helt afhængigt af hvad der skal males. Det tager meget kort tid at male en blå firkant, og meget lang tid at male et billede med dybde i, lyssætning og helt små detaljer.

Det nemmeste man kan gøre er at ringe til mig med sin idé - man kan altid finde en løsning.

Hvilke vægge kan males på?

Man kan male på alle typer vægge. Dog giver de mest plane vægge det skarpeste finish og uden f.eks. murstens mønster i.

Jeg beder altid om et foto af væggen inden jeg går igang, for at godkende den.

Bruger du kun graffitimaling?

Jeg kan også sagtens lave malerier med pensel og traditionel maling.

Maler du både ude og indenfor?

Ja, vægmalerier kan laves både indenfor i hjemmet og udenfor på husmure.

Udenfor spiller vejret en rolle og indenfor skal der dækkes af ligesom ved klassisk malerarbejde.

Hvad kræver et vægmaleri af forberedelse?

Man skal have dækket godt af - dørkarme, vindueskarme, gulv, døre etc.

Jeg kan naturligvis gøre det for dig, det plejer jeg, men du kan også spare penge ved selv at gøre det. Det er enkelt arbejde, dog skal det laves grundigt.

Hvor lang tid tager det?

Det er meget individuelt og afhænger af hvor detaljeret motivet er og om man bruger spray eller pensel.

En tommelfingerregel er dog at de fleste vægmalerier tager ca. 3-5 dage hvor jeg arbejder på væggen. Derudover kommer 1 dags arbejde til at tegne en skitse forinden.


KUNST PROJEKTER TIL HJEMMET | FORSLAG OG RÅD


Afdækning og forberedelse

Skal du have lavet et vægmaleri med spraymalig indenfor - så skal rummet og væggen forberedes. Alle møbler skal ud, alle døre, karme, vindueskarme, stikkontakter etc. skal dækkes af med afdækningsplast og tape. Spraymaling bliver til støv der falder nedad - og derfor skal gulve også dækkes af.

Når afdækningen er på plads, skal væggen renses ned med grundrens. Dette sikrer optimal vedhæftning for malingen.

Det gode for dig er at du hér kan spare en del af min tid og dermed spare på den endelige pris for billedet. Du kan selv gøre det, det er meget nemt, du skal bare være grundig.

Karme, vindueskarme og døre skal dækkes af inden graffiti udsmykning indendørs
Det kan være en god idé at lakere væggen med et vægmaleri på. Især hvis det er på et børneværelse.

Lakér væggen efterfølgende

En lidt overset detalje er at lakere væggen bagefter vægmaleriet er lavet. Det har ret mange fordele.

For det første ser billedet bedre ud, da de mørke farver bliver mere dybe og intense. Det sikrer også farvernes holdbarhed, lysægthed, over tid. Altså at de er længere tid om at falme eller gulne. Til sidst men ikke mindst - er det et børneværelse du får malet - kommer der hurtigt meget snavs på væggen. Det kan sagtens vaskes af, men lakken giver et ekstra beskyttende lag - også mod stød og ridser.

Du kan lakere med vandbaseret gulvlak - det er ganske nemt. Man ruller det bare over når maleriet er tørt. Jeg kan også sagtens gøre det for dig - det tager et par timer.


Jeg kan også male motivet på lærred

Nogle kan være i tvivl om det at få malet et motiv de godt kan lide som vægmaleri - da det jo ikke kan tages med i tilfælde af man flytter. Derfor kan jeg jo i stedet male billedet på lærred.

Der er fordele og ulemper ved det. Et vægmaleri spiller op imod de lige linier der er overalt i et rum. Det kan slynge sig om karme, i loft og i hjørner og give en ret imponerende effekt. Det bliver dog hvor det er, og kan ikke flyttes. Til gengæld tilføjer et vægmaleri, lige præcis dit hus eller din lejlighed noget helt særegent, noget som mæglere altid snakker om når de skal sælge huse. Noget man husker.

Vurdér dine egne behov og beslut om du ønsker dit motiv på væggen eller på lærred.

Maleri lavet på bestilling af professionel kunstner Jakob i
Kunstner Jakob i maler vægmalerier for private

Tips & tricks ved vægmaleri arbejde

Her kommer lige et par sidste hurtige råd man med fordel kan gøre hvis man bestiller et vægmaleri -

• Luft godt ud - under og efter arbejdet
• Bestil en skitse først - det giver ro i maven at vide hvad der kommer op
• Få alle møbler ud af rummet
• Dæk karme, døre osv. fuldstændig af med plast og tape
• Rens muren/ væggen med grundrens
• Lån et stillads - stilladser er dyre at leje ved store udsmykninger, lån et i stedet
• Vægmaleri eller på lærred? Jeg vil altid vælge et vægmaleri selv. Det er meget mere imponerende, det bliver større og man har alligevel glæde af det i årevis. Kunst skal købes med hjertet.



“Vi har været så heldige at få lavet et helt fantastisk vægmaleri af Jakob – og vi kunne ikke være mere begejstrede! På en væg på hele 9 x 3 meter har han skabt det smukkeste landskab med bjerge, søer og skov badet i solnedgangens varme farver.”


- Mille Nybo, vægmaleri kunde, Nyborg





VÆGMALERI TIL HJEMMET | FÅ ET TILBUD

Har du en idé til et vægmaleri? Kontakt mig med den - så kommer jeg med en pris på arbejdet. Jeg skal bare lige høre lidt detaljeret om hvad du ønsker først.

Det er en del af mit arbejde at udarbejde tilbud til folk. Så ønsker du ikke at få lavet arbejdet efter du har fået en pris - så siger du bare nej tak- det er fint.

Billedkunstner og graffitikunstner Jakob i

SE MERE VÆGKUNST OG LÆS OM PRISER

Se flere flotte malerier på vægge og facader

Se vægmalerier lavet til flere forskellige formål.


Læs om prisen for kunst til private

Læs om hvad der er med i prisen og hvordan du kan skære lidt ned på den.