
DIGITAL ILLUSTRATION AF ILLUSTRATOR JAKOB i
Hér på siden kan du se digital illustration lavet af professionel illustrator fra København Jakob i. Her er illustrationer lavet i Adobe Photoshop, Adobe Illustrator, Sketchbook pro og animationer lavet i Adobe After Effects. Derudover er der eksempel på meget realistisk 3D illustration lavet i programmet Blender.

Digital illustration af tegner Jakob i
Se mit portfolio med professionelle illustrationer jeg tidligere har lavet

Samarbejde om illustrationer
Sådan gør vi når du bestiller illustrationer til dit projekt

Hvad koster illustrationer?
Mine illustrationer laves på timepris se hér nogle vejledende priseksempler
“Jeg er ovenud tilfreds med resultatet, og virkelig glad for, at jeg spurgte dig i første omgang. Du har fanget lige præcist dén streg, jeg i første omgang håbede på”
– Stig Nyeng forfatter
Portfolio med digital illustration af professionel illustrator Jakob i
Herunder ses et udvalg af al den digital illustration jeg har tegnet i tidens løb – der er både personlige projekter samt computer illustrationer for kunder.
Digital illustration | 3D med høj realisme



Denne digitale 3D illustration er lavet i programmet Blender på eget initiativ. Her er både udviklet grundform, tekstur og finere modellering af donutten. Det tager noget tid at lave en illustration i Blender, men er fantastisk til produkt illustration, eftersom den først er lavet, kan den fotograferes og gengives fra alle vinkler. Denne metode giver altså et uendeligt antal fotos efterfølgende.
Digitale illustrationer | Restaurant koncept



Jeg blev kontaktet af en kunde og iværksætter der skulle have tegnet sin idé til et restaurant koncept. Jeg researchede det og fandt på tema, stil og indretning i samarbejde med kunden. Det mundede udi ovenstående digitale tegninger af konceptet lavet i Adobe Photoshop.
Digital illustration til Sundhedsstyrelsen

For at fremme bevægelse og motion blandt unge i Danmark, blev jeg bedt om at tegne en illustration til Sundhedsstyrelsen. Jeg fokuserede på hvordan det kunne opfattes som sjovt og ikke belærende af unge mennesker, og lavede derfor en digital illustration der forestiller folk der cykler, spiller Nintendo Wii, danser og kysser. Illustrationen er lavet i Adobe Illustrator.
Digital tegning inspireret af Jern Henrik

Mød Viktor! Viktor er min egen version af Jern Henrik, som jeg har opfundet med inspiration fra netop denne. Viktor er en lidt for kreativ dreng, der mere eller mindre bevidst generer nabolaget. Han er fascineret af det farlige, og på den hér digitale tegning eksperimenterer han med at skyde med dynamit stænger med slangebøsse.
Digital illustration | Skitse til vægmaleri
Spillestedet Amager Bio lavede en konkurrence, hvor man kunne vinde at få malet et gavlmaleri på Englandsvej på Amager. Gavlmaleriet skulle fremme kulturen og musikken på Amager inspireret af spillestedets ånd.
Jeg tog udgangspunkt i det faktum at den nu afdøde amerikanske musiker Prince elskede at spille på Amager Bio. Derfor blev mit bidrag til konkurrencen denne digitale illustration som portræt af Prince.
Digital illustration som plakat til graffiti workshop ved Meeting of Styles København
Jeg skulle selv lave en graffiti workshop for det årlige graffiti event Meeting of Styles i København. For at tiltrække opmærksomhed om begivenheden lavede jeg en plakat som jeg tegnede op i en kombination af Adobe Illustrator og Adobe Photoshop.
Koncept til Craftwork tegnet i Illustrator

Craftwork var en tech virksomhed der havde brug for en rebranding. De have et lidt stift og stramt udtryk i deres visuelle udtryk. De ønskede et mere organisk og kreativt udtryk, og jeg tegnede flere digitale tegninger til dem der illustrerede ‘spiren’, som blev det konceptuelle omdrejningspunkt.
Digitale illustration | Plakater for Spoiled Milk



Reklamebureauet Spoiled Milk havde brug for at skabe opmærksomhed om sig selv og deres nye kontor i Zürich i Schweiz. Til dette ønskede de plakater, og jeg lavede de tre ovenstående digitale plakat illustrationer, der tog udgangspunkt i landene Danmark og Schweiz, samt mælk, som er den del af reklamebureauets navn.
Digital illustration til Aqua dyrepark i Silkeborg
Jeg blev kontaktet af Aqua dyrepark i Silkeborg og bedt om at lave en illustration af en gedde der skulle bruges i forbindelse med blikfang til en udstilling.
Da gedden er et rovdyr tegnede jeg den med høj kontrast, fremhævede tænderne og dens øjne for at lave et hårdt udtryk.
Arbejde som 3D tegner | Design af interiør til badeværelse



Som 3D tegner har jeg lavet disse illustrationer hvor jeg har designet et badeværelse. Projekter er lavet på eget initiativ, da jeg også arbejder med 3D tegning i programmet Blender. 3D tegning kan være en rigtig gode måde at give et meget professionelt og realistisk billede af eksempelvis produkter, interiør design, arkitektur eller lignende. Det er en god måde at vise en kunde disse billeder, da de så tydeligt kan forestille sig et produkt – og det kan jeg lave som 3D tegner.
Explainer animation til Erhvervsvejledningen
Animation lavet i After Effects for Erhvervsvejledningen. Animation skulle være en teaser for at patentere opfindelser, og således sidder opfinderen og kommer frem med sin idé – næste skridt bliver at patentere den.
Logo animation for web bureau Optimal Design
Jeg tegnede både logoet og animerede det, for det digitale web og SEO bureau Optimal Design. Logoet illustrerer firmaets koncept om at komme hele vejen rundt når det producerer hjemmesider – hurtige, mobil venlige og SEO parate sider. Ligeledes viser animationen hvorledes dette helhedskoncept giver øgede markedsandele.
Se flere illustrationer
Udover digital illustration og tegning tegner jeg også i hånden. Jeg laver bl.a. børnebogsillustrationer, tegninger til tøj og bog omslag. Du kan se mere ved at klikke forneden.

Se illustrationer som er håndtegnede med bl.a. blyant og akvarel

Få et overblik over alle de forskellige typer af illustrationer jeg laver

Om professionel illustrator Jakob i
Jeg arbejder til daglig spm professionel illustrator billedkunstner. Jeg illustrerer til mange forskellige formål bl.a. laver jeg digitale illustrationer. Som oftest er det et firma der henvender sig og skal have illuystreret et koncept eller et produkt. Det kan også være illustration til at støtte op om firmaets branding. Digital illustration har den fordel at det nemt kan konc´verteres, kopieres og gernbruges på en masse kanaler hvor man ønsker at møde sine kunder.
I 20 år har jeg arbejdet som freelance illustrator og har efterhånden fået opbygget kompetencer til at tegne i flere forskellige stilarter og medier – både håndtegning og digitalt. Jeg har arbejdet for kunder i primært Danmark, men også i Sverige, Tyskland, England og USA. Derudover har jeg samarbejdet med illustrations agenturerne Hire An Illustrator i England og Directory of Illustration i Californien.
Jeg arbejder som freelance illustrator fra København, men har kunder i hele Danmark – og resten af verden
Alt kan klares online efterhånden. Jeg foretrækker at mødes i person, men er det ikke muligt kan vi afholde et møde på Zoom eller Teams. Det er virkelig intet problem at lave arbejde for eksempelvis kunder i Jylland, det har jeg ofte gjort. Vi ringer bare sammen når der er noget.
Min kundeliste inkluderer bl.a.
Uddannelse
Kompetencer indenfor digital illustration
Når det kommer til digitale tegninger arbejder jeg i flere forskellige programmer lidt afhængig af opgavens karakter og formål. Herunder kan du læse om hvilket program hører til hvilket formål.
Adobe Photoshop
Photoshop bruger jeg når der skal laves forholdsvis realistiske tegninger – eksempelvis interiør, produkter etc. Det kan dog også bruges til mere simpel illustration. Et universelt tegne redskab – Photoshop kan tegne alt.
Adobe Illustrator
Adobe Illustrator anvender jeg til at lave vektorgrafik. Vektorgrafik er super anvendeligt, da det kan skaleres i alle størrelser uden at få kvalitetsmæssigt tab. Det bliver altså ikke pixeleret. Illustrator bruges til lidt mere simple illustrationer, logo, web, character design og kan derudover animeres.
Adobe After Effects
Adobe After Effects bruger jeg til at lave animation i. Det kan både animere pixel eller vektor grafik. Animations arbejde er en god måde at bringe ekstra liv til en hjemmeside på, lave explainer video eller præsentationer. Det virker super godt sammen med Adobe Illustrator.
Blender
Blender bruges til at lave meget realistiske 3D illustrationer i, f.eks. produkt tegning. Blender har den store fordel at når først produktet er tegnet, kan man se det fra alle vinkler, men man kan også lave et uendeligt antal fotos af produktet i programmet bagefter. Dvs. man eksempelvis kan få tegnet ens objekt, eller ting, og efterfølgende få det afbilledet som illustrationer fra alle vinkler og lyssætninger man har lyst til.
Samarbejdet mellem illustrator og dig som kunde
At lave digitale illustrationer er en kreativ proces vi går igennem sammen – illustrator og kunde.
Indledende møde
Hvad ønsker du at få lavet? Hvordan skal stilen være? I hvilket medie skal dine illustrationer bruges? Og hvornår forventer du dem færdige?
Alt det skal vi lige have på plads – vi tager en uforpligtende samtale om projektet, og kan jeg løse opgaven sender jeg dig et tilbud på arbejdet. Tager du imod det underskriver vi en kontrakt på arbejdet.
Kontrakt
Hvad der skal laves, hvornår det skal være færdigt og hvad det koster kan jeg godt lide at have på plads inden vi går igang.
For mig er det en del af det gode kunde samarbejde at have pris, tid og produkt på det rene inden vi starter – så bliver ingen uvenner senere. Jeg udfærdiger et tilbud og en kontrakt – og er det OK med dig – underskriver vi den begge. Det sikrer du får dit arbejde til tiden til den aftalte pris.
Illustrationer tegnes
Idéen er modtaget, pris og tid er på plads – og så skal der tegnes.
Jeg laver de digitale illustrationer på baggrund af de aftaler vi har lavet, og så sender jeg tegningerne til dig når arbejdet er færdigt. Du kan se dem igennem og evt. komme med rettelser.
Pris for digital illustration
Illustrationer kan som hovedregel tage meget forskelligt tid at lave. Nogle er simple og hurtige og andre detaljerede og mere tidskrævende.
Derfor tager jeg timepris ved illustrationsarbejde. Du modtager en cirka pris på din opgave i et tilbud, og har derfor en idé om hvad det vil koste. Jeg må vurdere din opgave individuelt for at kunne give et tilbud.
Digitale illustrations opgaver laves på timepris, og jeg tager 479 kr. (inkl. moms) i timen
Modtag uforpligtende tilbud
Når jeg har snakket med dig, kigget din opgave igennem og regnet på den – sender jeg dig et tilbud med en cirka pris. Du behøves ikke tage imod det – det er helt uforpligtende.
Få specificeret regning
Jeg skriver alt timeforbrug ned når jeg illustrerer. Det er det fakturaen er baseret på. Du kan til hver en tid få dette tidsregnskab at se, så du kan følge med i timeforbruget og se at prisen passer til forbrugte timer.
Jeg laver også håndtegnede illustrationer og animationer…

Se håndtegnede originale illustrationer

Se et udvalg af mine illustrations projekter
Forside / Illustrationer / Håndtegnede illustrationer / Samarbejde / Animationer