
UNIKKE PLAKATER OG KUNSTTRYK TIL SALG
Hér på siden kan du se alle mine originale plakater og kunsttryk. Alle tryk er håndlavede kunsttryk – unikke plakater, linoleumstryk og træsnit. Du kan her på siden se mine kunst tryk, læse om hvordan de er blevet lavet og om hvad du skal gøre hvis du vil købe kunsttryk. Under hvert billede står hvad meningen bag plakaten er.

“Alle mine plakater og kunsttryk er håndlavede og er hver især blevet kælet lidt ekstra for. Det betyder at ingen er fuldstændig ens – hver enkel plakat har sin egen charme”
– Billedkunstner Jakob i
Plakater og Kunsttryk til salg
Plakater og kunsttryk i serien ‘Pas godt på jorden’
Denne serie, bestående af to forskellige kunstplakater, sætter fokus på kloden og miljøet. Den er inspireret af de mange demonstrationer og den nyere bevidsthed i ungdommen om den grønne omstilling. De er, i modsætning til tidligere, meget bevidste om deres egen påvirkning af miljøet. Begge plakater er trykt med teknikken træsnit.


‘Pas godt på jorden, min pige’
Træsnit trykt 250 g Fabriano kunstpapir
45 x 62 cm
Pris – 799 kr. TILBUD 699 kr. (inkl. moms)
Vores børn skal arve vores klode. På dette billede står pigen med jordkloden i hånden. Hun betragter den, mens klodens skæbne er i hendes hænder.
Hun skal lære at hun har et ansvar for hvad hun gør på jorden – og vi kan starte med at være gode rollemodeller. Det er os der skal lære hende at værne om miljøet.


‘Pas godt på jorden, min dreng’
Træsnit trykt 250 g Fabriano kunstpapir
45 x 62 cm
Pris – 799 kr. TILBUD 699 kr. (inkl. moms)
På kunsttrykket vander drengen planten. Han passer på naturen. Vi skal starte den grønne omstilling nu, så vi kan vise vejen for de fremtidige generationer – der skal arve kloden.
Vi skal alle blive mere bevidste om hvordan vi passer på jorden, så den også er hér til vores børn og børnebørn.
Kunsttryk serien ‘Jordens helte’
En helt ny serie af træsnit der portrætterer dyr og planter der er vitale for vores klodes økosystem. Alle tryk er kvadratiske og håndlavede i størrelsen 24 x 24 cm. Trykt på specialfremstillet, håndlavet kunstpapir fra Silberburg
Kunst trykkets proces – se hvordan jeg laver mine træsnit

På min blog har jeg beskrevet hvorledes jeg skaber mine kunsttryk – fra skitse til endelig plakat. Det er en fantastisk kreativ proces, som jeg elsker. Vil du være med bagom værket?
Kunsttryk serien ‘Fødsel’
En serie af kunsttryk der dokumenterer en af de medst fantastiske ting på jorden – nemlig en fødsel. Serie består af fire forskellige kunsttryk, der tilsammen danner en fortælling om hvordan barnet bliver til. Det starter med et kys og slutter med et nyt liv.
Kunsttryk med kvindeportræt
To mindre linoleumstryk af samme kvinde lavet på to forskellige måder.
Plakater og kunsttryk med fokus på miljøet
Nedenstående kunsttryk handler om klimaforandringerne. Om hvorledes vi kan lade os inspirere af de gamle naturfolk, der havde en bedre forståelse mellem miljøet og mennesket, og vi kan begynde at kæmpe for naturens bevarelse.


‘Visdom’
Linoleumstryk på 220 g Hahnemüller kunstpapir
36 x 48 cm
Pris – 599 kr. TILBUD 499 kr. (inkl. moms)
Kunstplakat af indianerhøvding med to fjer og bøffelhorn. Fjerene betyder leder og hornene betyder visdom. Han symboliserer den viden naturfolkene havde om sammenhængen mellem mennesket og naturen, og han kan inspirere os til hvad vi skal gøre i klimakrisen idag.


‘Kæmp for naturen’
Linoleumstryk på 220 g Hahnemüller kunstpapir
36 x 48 cm
Pris – 599 kr. TILBUD 499 kr. (inkl. moms)
Billedet skal minde os om at kæmpe for en grønnere klode. Derfor vokser solsikken ud af pistolen. Fuglen sidder på pistolens hane for at minde os om hvad der er på spil.
Kunst tryk serien ‘Sluk for strømmen – tænd for naturen’
Denne serie af linoleums tryk beskæftiger sig også med miljøet og den grønne omstilling. Den foreslår hvordan vi alle kan gøre lidt mere for miljøet – hver især. Lidt har også ret, og mange små bække bliver en stor å. Derfor spar lidt på strømmen – det kan vi alle gøre.Trykt i meget lille oplag af 4 tryk i hver farve, på brunt akvarel papir.
Sådan laver jeg mine tryk
Linoleumstryk
Linoleums kunst tryk er skabt ved at snitte motivet i en linoleumsplade, for derefter at sværte den med trykfarve med en valse og til slut skabe trykket, ved at køre pladen sammen med papiret gennem en trykpresse. Den sværtede plade presses således sammen med papiret, og derfor afgiver pladen farve til papiret. Linoleumstryk er et såkaldt højtryk.
Derefter hænges trykket op til tørre. Når det er tørt er kunstplakaten færdig. Man kan udvide teknikkerne ved at trykke flere farver i samme plakat eller kombinere trykket ved også at farvelægge det med akvarel farve.
Træsnit
Ved træsnit er processen ikke helt forskellige fra linoleumstryk. Dog er pladen jo af et andet materiale og skal behandles anderledes. Jeg har lavet en udførlig beskrivelse af teknikken på min blog om træsnit
Kunsttryk har en lang historie som kunstnerisk håndværk og inkluderer de gamle trykketeknikker såsom radering, litografi, træsnit og linoleumstryk.Mange klassiske kunstnere har beskæftiget sig med kunsttryk bl.a Salvador Dali, Emil Nolde og Kirchner. Læs mere om historien og trykmetoderne hér
Jeg laver mine tryk med linoleumstryk og træsnit.
Hvad er et kunsttryk?
I korte træk er det et trykt billede, plakat eller tegning. Kunsttryk er håndlavet og har derfor en helt anden kvalitet end tryk der er lavet fra en computer. Derudover bliver kunsttryk kun lavet i mindre oplag, og det vil sige at der er et begrænset antal tryk, afhængig af hvor mange tryk kunstneren laver.
Det praktiske når der bestilles
Der er en plakat eller kunsttryk jeg godt kan lide –
- Du kan kontakte mig på mail@jakob-i.com og komme forbi og se det, jeg bor i Hvidovre lige udenfor København
- Du kan skrive til mig på mail@jakob-i.com og jeg kan sende dig fotos af de forskellige tryk der er tilbage
- Du kan købe plakater og kunsttryk i min webshop. Hvis billedet ikke passer returnerer du det bare og får pengene igen.
Men hvordan får jeg så mit billede?
- Du kan hente det i mit værksted der ligger Sønderkær 52 B, 2650 Hvidovre
- Du kan bestille det i webshoppen og så bliver det sendt til dig med posten. Der er forskellige forsendelses muligheder i webshoppen.
Jeg har købt et kunsttryk, men jeg kan ikke lide det…
- Du kan naturligvis returnere billedet. Du giver mig besked om dette indenfor 14 dage og derefter sender du billedet retur. Så får du dine penge tilbage igen.
Om kunstner Jakob i

Jeg er en dansk billedkunstner som arbejder og bor i København. Som kunstner arbejder jeg i mange medier, bl.a. maleri, skulpturer, graffiti og kunsttryk.
For mig et det vigtigt at kunsten har betydning og giver mening. Jeg laver kunst udfra de ting der sker i vores samfund, og som oftest er der en fortælling eller en mening i mine billeder.
Derudover skal kunsten være original og håndlavet. Dette gør sig også gældende i mine plakater og kunsttryk, hvor alt er skåret og trykket i hånden.
Interesseret i at se andet kunst til dit hjem?
Jeg laver mange forskellige slags kunst – klik forneden og se

Se malerier i forskellige stilarter

Bestil dit eget personlige maleri
Forside / Mere kunst / Malerier til salg / Bestil maleri / Graffiti kunst / Våbenskjold