Kunstworkshops for flygtningebørn

Kunst Sjælsmark Udrejsecenter

Børnefamilierne på Sjælsmark får nu bedre levevilkår – de får mulighed for at flytte fra centret, lave mad selv, spise i egen bolig og at flytte til et center uden hegn omkring. Der etableres også vuggestue muligheder for de helt små. Således er det gamle Sjælsmark udrejsecenter nu blevet fortid.

Men før det var vi fire kunstnere der gik sammen for at skabe mere livsglæde for børnene på Sjælsmark – Charlotte Tønder, Jeanette Uldall, Camilla og jeg. Vi oprettede gruppen Nødhjælpskunst og tog hver tirsdag eftermiddag til udrejsecentret med pensler, maling og lærreder under armen. Sammen med flygtningebørnene malede vi væggene, så der kom lidt glæde og kunst på Sjælsmark.

Kilde – Politiken d. 20. November 2019

kunst sjælsmark logo

Vi lærte vi børnene at male og tegne, men primært handlede det nu om, at de fik et frirum for tankerne om en uvis fremtid og hjemsendelse – emner der stress belastede børnene enormt. Vi skabte et kreativt rum i samarbejde med Røde Kors, og her hyggede vi med de søde unger – der hørte musik, spiste kiks, tegnede og malede. Børnene var enormt dygtige i øvrigt.

Du kan læse mere om mine søde kollegaer hér – Charlotte Tønder og Jeanette Uldall

Mit bidrag til kunst på Sjælsmark

Udover at bruge nogle gode tirsdag eftermiddage sammen med flygtningebørnene, synes jeg at musiklokalet trængte til lidt mere liv. Således øver Nødhjælpsorkestret i dette rum og jeg tænkte man kunne inspirere børnene, så de ikke glemmer deres drømme.

Derfor malede jeg de to nedenstående vægmalerier sammen med de børn der havde lyst til at være med. Først gik de igang med at bruge airbrush på væggen, dernæst malede de med tusser og pensler. Til sidst lavede jeg min egen David Bowie inspirerede figur oveni. Han synger We Could Be Heroes – og ligeså kan børnene. Selvom de har hårdere odds end de fleste, skal de aldrig stoppe med at tro på deres drømme.

Når jeg kigger tilbage har det været en ære, at være med til rent faktisk at gøre en forskel i nogle udsatte børns liv, og forhåbentlig givet dem nogle timer de vil tænke tilbage på med glæde. Tak til børnene for altid at kigge ned forbi krea rummet.

Det blev også lige til et Freddy Mercury inspireret billede over klaveret – ‘We Will Keep On Fighting Till The End’.


Tilbage til forsiden